www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

fredag den 27. januar 2012

Unghundene ved dyrlæge??

Igår var det blevet tid til at få vores 3 unghunde i røntgen... De bliver alle 3, 2 år i foråret, så nu var det tid til at se om de sundhedsmæssigt er okay og skal blive ved os som kommende avlsdyr.
De besøg ved dyrlægen er altid meget, meget nervepirrende for os. Vi har lagt mange timer i arbejdet med en unghund, men uanset hvor lækker og dygtig den viser sig at være, så er det også vigtigt at den sundhedsmæssigt ser okay ud.
Vores dyrlæge og hans sygeplejerske ved godt hvad disse timer betyder for hundenørder som os.. så der var ikke sat andre klienter til, der var brænde på pejsen og kaffe på kanden...
Umiddelbart syntes vi, at de alle 3 ser fine ud.. billederne af hofter og albuer er sendt til bedømmelse ved DKK og nu er det bare for os at vente på svar.

Også Hillus Holland var med ved dyrlægen for at få renset sine tænder. Stakkels Penny har snart været meget ved dyrlægen, men vi ville vente med tænderne til hun var over sin infektion og anæmi... Det viste sig ved grundigt eftersyn at Penny en knækket rovtand inde bagved og ud skulle den...

Idag virker alle hunde friske og rørige igen, der er ingen tegn på tømmermænd selvom de lignede firbenede fuldebøtter igår aftes.

Dansk Retrieverklubs Eliteprøve 2011

Hvor blev den af??  Her på bloggen er det gået i glemmebogen at få skrevet om Eliteprøven.
Eliteprøven er én af de aktiviteter, der fylder rigtig meget for os i MU.. og eftersom den er på Fyn, så bliver én selv jo noget inddraget:-))
Thomas og jeg havde begge kvalificeret hund til Dansk Retrieverklubs Aprøve mesterskab. Vores Skotske søskende; Hillus Powell (Charlie) og Hillus Holland(Penny) var med.
Thomas og Hillus Powell var med hele vejen og sluttede af med en placering som 4 vinder ved Eliteprøven... Sidste år blev Hillus Powell 3 vinder ved Eliteprøven.
Især havde Hillus Powell en flot hentet anskydning ved walk up på 2 dagen. Wauw!!

Penny og jeg var med i de to første såter, men da hun blev sendt på anden fugl i anden såt, ville hun ingenting. Var ikke effektiv da hun skulle søge fuglen op og endte med at tage "forkert" fugl.
Allerede om morgenen var jeg noget bekymret for hende, da hun var meget halt på bagbenene ved parolen, men da jeg slap hende på luftepladsen senere, syntes jeg hun så meget bedre ud og besluttede at hun havde været stiv i bagbenene efter at have ligget forkert.. Men da jeg sendte hende på 2 fugl var urent gående og hun gik derud med halv fart.. slet ikke min hund!
Så på med snor og dækken og i bilen for denne gang. Hjemme efter 1 dag måtte jeg bære hende ind fra bilen og panikken spredte sig. Efter aftale med Dyrlæge belv hun sat i behandling og mandag morgen var vi på klinikken for blodprøver osv..

Eftersom Penny var noget ulydig, og viste sig at være alvorligt syg, røg vi før på 1 dagen. Men jeg have det fine "lånekamera" med og fik tiden til at gå med fotografering.
Jeg har taget rigtig mange billede rog de kommer i galleriet senere. Her kommer et lille udpluk.

Udover Carepoint Svendborg, der var hovedsponsor ved Eliteprøven støttede også Petcare og selvfølgelig også min egen forretning www.Sportygundogs.com med sponsorpræmier både lørdag og søndag!


Tanja er klar og bagved anes Lars Mejlby. Hundene sidder og markere fugle, der falder i drevet.

Der arbejdes på fasaner faldet i vandet på "Hvidehus"

Parade efter 1 dag. Hovedsponsor Carepoint-Svendborg støttede arrangementet
Sporty Gundogs gav præmie til skytternes valg af bedste hund om lørdagen,
Det blev Peter Abel med  Michnos Dronning Kathrine.

Hundeførere og skytter ved 1 dag


Dommer Karsten Andersen peger område ud for Thomas og Hillus Powell

To dages markprøve skal afsluttes med parade ved Brahetrolleborg slot.
De flotte vwér danner sammen med slottet baggrund for præmieoverrækkelsen.

Vinderne fra venstre - CK til nr. 1, 2 og 3:
1: SEJ(A)CH SEJCH NOJCH Searover Kits Dog Se 22154/2006, 03/03-2006, Labrador Retriever (SEJCH NORDJCH FINJCH Tasco Brimstone - SEJCH Streamlight’s Searover Kitty) O: Bratsberg-Karlsson & A.Andersson L, Sverige, Sverige, Ejer og fører: Trond Gjøtterud, Norge
2: DKBRCH NOJCH SEJCH NORDJCH Seahill High Wind Tophi Dk04059/2007, 25/02-2007, Labrador Retriever (Sparkfield Topi - DKBRCH DKJCH SEJCH Seahill High Wind Phiphi) O: Lars Mejlby, Danmark E: Lars Mejlby, Jyderupvej 13, Kongsted, 4683 Rønnede Fører: Helle Golstrup
3: Michnos Dronning Kathrine Dk09000/2007, 23/04-2007, Labrador Retriever (Aslan - Michnos Webley & Scott) O: Lars Nørgaard, Charlotte Nørgaard, Danmark E: Peter Abel, Guldborgvej 30, 9000 Aalborg - Fører: Peter Abel
4: DKJCH Hillus Powell Dk17882/2007, 29/12-2006, Labrador Retriever (GBFTCH Rod Wallace Of Leadbrun - GBFTCH Broadlaw Eva) O: A. Reid, England E: Iben Pytlick, Thomas Plamboeck, Rødeledsvej 4, 5892 Gudbjerg Sydfyn - Fører: Thomas Plamboeck

torsdag den 26. januar 2012

Hillus Holland.. det går fremad:-))

Siden Eliteprøven, hvor det blev tydeligt at Penny var meget syg, har hun været i behandling for en infektion i blodet med efterflg.. anæmi, maveinfektion osv... Det har været en drøj omgang og der har været dage, hvor jeg har båret hende ud og ind... og været i tvivl om hvorvidt hun klarede skærene.
Nu har hun været medicin fri i en uge.. er blevet lidt rund om livet og virker til at være frisk igen.

Vi er så glade og lettede over, at vi tilsyneladende er sluppet med skrækken. Nu venter en måned med genoptræning af min ellers så muskelstærke tæve. Måske at traveturene i skoven vil gavne os begge;-)

søndag den 22. januar 2012

To Internationale dage til Hillus Powell - Charlie

Hillus Powell placeret som 3 vinder igår på International prøve på Rhoden og idag 2 vinder med reserve cacit på International markprøve på Ravnholt.
Det var en rigtig flot måde at sætte punktum for denne jagtsæsons markprøver.. og forhåbentlig startskudet til flere flotte resultater i 2012.

Hillus Powell har været super skarp begge dage. Haft rigtig gode fugle og lavede idag en eyewipe på en anskudt fugl, der var faldet i skovbunden for derefter at løbe ind granskov bagved. Charlie formår i flot stil at holde anskuddstedet og tage færten op af den løbede fugl. Nervepirrende sekunder at vente på at han kom ud af granstykket igen.. heldigvis med fugl i munden.

1 idag blev 1vinder Garronpoint Mole CACIT m Cert, 2 vinder Hillus Powell reserve Cacit, Batmoor's Gentel George Will 3 vinder og Searover Kits P 4 vinder
Super herlig weekend for Kennel Batmoors´ ;-))

lørdag den 14. januar 2012

Oversættelses opgave

Arbejder ihærdigt på at få oversat Kennel Batmoors hjemmeside til Engelsk så vores mange udenlandske hundevenner kan følge med i hvad der sker.
Og så er der ved at være deadline på aflevering af materiale til Retrieveren.. så IGL artikel finpudses og billeder vælges endeligt ud.

Træning inden træningssdag med Keith Matthews.

Keith er inviteret til DRK (træningsudvalget) i februar for at give instruktørseminar og i den forbindelse har vi aftalt  med Keith at han kommer her søndag d. 5 februar og laver en træningsdag. Vi glæder os helt vildt. Igår blev en del af træningsdagen afprøvet-- uden eith.
Vi skal lave træning med bumber boys på noget af dagen.. og det var vi ude og afprøve igår.. Det var kanon træning.
Først trænede vi de "unge" hunde på enkelt markeringer og tilbagesendinger.. Jeg havde Yoda med og han blev helt tydeligt meget tændt af skuddende og bumber boys træningen, men jeg var meget tilfreds med hans indsats. På dirigeringer kunne jeg spore en usikkerhed på det fremmed terræn og dummyer udlagt flere steder.. også fik jeg en lille overraskelse.. stopfløjt kunne han simpelthen ikke høre på 80-100 meter... ;-) Jeg vælger at prøve med træning inden jeg får undersøgt hans hørelse på Dyrlægegården.
Thomas have Ebony og Clyde med.. desværre havde Clyde en hævet pote og måtte tilbringe resten af tiden i bilen. Men Ebony gjorde god figur.. super super hurtig tæve, der markerer alt! Idag er hun med på opsamling for første gang og vi afventer spændt rapport.

Derefter blev det de "gamles" tur alias Kate, Hope og Charlie for vores vekommende.
Batmoors´ Chasing Kate overraskede mig positivt. Vi lagde ud med en klodset dirigering på en "løber" ned af bakke, men herefter klarede hun opgaverne rigtig flot. Flere gange blev vi virkelig udfordret på sværhedsgraden og ingen tvivl om at Kate var på arbejde.. men vi kunne tilrettelægge træningen, så de opgaver der var rigtig svære kunne gentages og på den måde gav hundene fin succes med opgaven. Vi sluttede med en meget lang dirigering på (blindt) udlagte dummyer hvor hundene skulle nedaf en bakke igennem et buskads og derefter op af en bakke. kate og jeg lagde ud og hun klarede det super fint. Kate troede på mine anvisninger, hvilket gav den der gode oplevelse af at træningen og samarbejdet gav pote.
Hillus Powell viste absolut topform og var meget skarp på opgaverne. Det bliver spændene om han kan udnytte sin gode form på de internationale A prøver d 20 og 21 januar på henholdsvis Rhoden og Ravnholt.

tirsdag den 10. januar 2012

Hvalpe 2011 træning

Kære Alle hvalpekøbere 2011.. Vi træner sammen søndag d. 29 januar fra 12-14.30
I må meget gerne melde til om I kommer..

Hvalpeplaner 2012

Så er der kommer info om hanhunde og lidt billeder ind på siden under Hvalpeplaner 2012.

Hillus Powell og datter til tops på Vinder A Ravnholt.

Igår var der Vinder A, Walk Up prøve på Ravnholt Gods. Og Hillus Powell og datter blev henholdsvis 1 og 2 vinder med cert og ck. En skarp prøve, hvor hundene fik fugle i svært terræn.. lange apporteringer på vand og der blev jagtet igennem til solnedgang. Så hunde og hundeførere var godt brugte da de endelig fik frokost.

Stort tillykke til alle palcerede.

1 vinder m Cert blev Stenhøjgårds Brit ( DKJCH Hillus Powell og DKJCH.... Trompeterbakkens Dina)
2 vinder m. CK Hillus Powell
3 vinder Delgrens Purdey

Hillsu Powell har idag lænet sig lidt tilbage og nydt at han er kvalificeret til Eliteprøven 2012 allerede nu:-)

2012 er skudt igang

Lige så stille der er her på Bloggen.. lige så travlt har vi i den "virkelige" verden.
Lige nu er det Store Planlægningsuge.. kalenderen skal afstemmes i forhold til træning, diverse B-prøver og workingtests i foråret og så er der fortsat en lille måned tilbage af jagtsæsonen med opsamlinger og prøver.

Også på Klubniveau er der travlhed. Der har været arbejdsdag og aftenmøder i MU. Mange ting fra 2011 sæsonen, der skulle evalueres på og 2012 skal planlægges.. spændende. Nu venter Årsmøder og som opdrættere har vi spændte fulgt med i udviklingen i DKK, hvor der sker nye ting i forhold til stambogsførings regler og udgifter.

I skrivende stund.. er jeg også ved at redigere en masse billeder fra IGL i England så jeg kan få sammenstykket en fin artikel til Retrieveren. Det var 3 rigtig spændende dage, hvor vi så rigtig mange fine hunde.. gode apporteringe rog knap så gode apporteringer.
I kennelen er der fokus på vores egne planlagte hvalpekuld.. hanhunde er udset, så nu venter vi på at de to damer bestemmer sig for at komme i løbetid. kaffekanden har været sat over og der har været kommende hvalpekøbere på besøg for at hilse på vores hunde og høre/se hvordan vi har hvalpe her.
Og ikke mindst har vi fokus på træningen af såvel unge som rutinerede hunde.
Vores 3 unge importer fra 2010 skulle gerne være registreret i DKK lige om lidt og så gælder det Røntgenfotografering af hofter og albuer.. øjenlysning osv.. Forhåbentlig ser de godt ud alle 3!! Ingen af dem var på prøver sidste år.. så nu er det hele turen fra brugsprøven og fremad.
De tegner godt alle tre. De er vældigt forskellige både i udseende og personlighed. Lige nu trænes der markeringer, linier og flere linier og nærsøg, stopfløjt og hjemkald... og stadig træder vi små skridt frem og så tilbage og samle op på basistræningen.