www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

fredag den 10. august 2012

Nyheder i kennelen..

Penny og Hope er nu gået i skarp træning (det samme kan man sige om ejeren:-) Hvalpene kan klare sig selv og Penny er meldt til WT ved labrador arrangement sidst i august - og vi er begyndt at forsøge koordinering af hundeluftere, barnepiger, fri weekender og hundeprøver i den kommende A-prøvesæson og ikke mindst  Jagtsæson!!

Thomas og "drengene" Charlie og Clyde har haft to dages fantastisk træning i det engelske, hvor de har været på ekspedition - ny hvalp- for at hente vores seneste medlem af kennel Batmoors hjem fra Kennel Greenbriar. Spændende.
En lille sort hanhund venter vi hjem idag efter Carol Clarks lækre tæve; FTCH adoraden Izzy at Greenbriar, der er kuldsøster til FTCH Adoraden Quin, som vi anvendte i avlen sidste sommer.


Lizzi, som hun hedder i daglig tale er parret med FTCH lowforge Aragon of Leacaz, en super stærk hanhund som vi har haft lejlighed til at hilse på og se i arbejde ved flere lejligheder.

Det er en meget tilfreds Thomas der har haft mulighed for at betragte vores unge hanhund undervejs på rejsen, og træningen i højlandet. Clyde (Broadlaw Dirk) har klaret turen rigtig fint. Det var føste gang han oplevede at være med roughshooting på kaniner - og det tændte ham!
Der er ingen tvivl om at rejsen og opholdet i bilen og de nye uvante omgivelser, er en prøvelse for en unghund og det er super god træning for Clyde, inden vi i Oktober drager mod nye udfordringer i Irland.

Ingen kommentarer: